Tema

Løn

1. Udvælg min. 6 Nedslagskort og de Fortælling- og Faktakort du ønsker at bruge i din fortælling.

2. Klik på check-boksen på kortet for at vælge den.

3. Gem dine kort som en pdf ved at klikke på PDF-knappen i bunden af siden.

God fornøjelse

Tidslinje

Nedslag, Fortælling & Fakta

1858

Fra land til by

Daglejerne Karl og Inge flytter til byen for at finde fast arbejde.
1871

De første fagforeninger

Karl slutter sig til de arbejdere, der kræver kortere arbejdstid.
1896

Fra diktat til forhandling

Med denne priskurant har man aftalt prisen for en række opgaver, reparationer osv. Desuden er det aftalt, at opsigelse af priskuranten kræver forudgående forhandling mellem parterne.

Se kort Se side
1899

Hungerkrigen – Fra diktat til forhandling

En landsdækkende lockout splitter familien.
1901

Barselsorlov

Inges kollega er gravid men det er forbudt at arbejde lige efter fødslen.
1907

Arbejdsløs med indkomst

Der var mange arbejdsløse i begyndelsen af det 20. århundrede. Her er det ventesalen på Københavns kommunale Arbejdsanvisningskontor i 1904.

Se kort Se side
1915

Stemmeret

Hårdt arbejde giver endelig Karl stemmeret, men for Inge er det en utopi.
1918

Lønregulering når priserne steg

Dyrtidsreguleringen sikrede, at lønnen steg i takt med øvrige prisstigninger i samfundet. Fagbevægelsen kæmpede for at bevare dyrtids- reguleringen, men den blev afskaffet i 1987.

Se kort Se side
1920

8 timers arbejdesdag

Jens og hans far Karl er uenige om vejen til otte timers arbejdsdag.
1938

Ferie

Inge og Karl tager på deres første ferie.
1950

Akkordløn

I 1950’erne blev akkordløn, meget udbredt. Formålet var at producere mere. Til gengæld havde det den ulempe, at arbejdstempoet blev skruet i vejret med øget risiko for eksempelvis stress og arbejdsulykker.

Se kort Se side
1956

Løn under sygdom

Man skal ikke rammes økonomisk og måske risikere at skulle gå fra hus og hjem på grund af sygdom. Det har derfor været et vigtigt krav for fagbevægelsen at sikre medlemmernes indkomst i tilfælde af sygdom.

Se kort Se side
1969

Løn i kvindefag

Tjenestemandsreformen af 1969 placerede de såkaldte kvindefag på et lavere løntrin i forhold til de mandedominerende fag.

Se kort Se side
1973

(u)ligeløn

De kvindelige arbejdere blev skuffede i forbindelse med overenskomsten 1971, hvor de havde satset stort på indførelse af ligeløn.

Se kort Se side
1973

Ligeløn

Sofie og hendes bror Jens har samme arbejde, men får ikke samme løn.
1979

Økonomisk demokrati

Med ØD skulle virksomheder betale en del af lønsummen, som skulle placeres som med- arbejderkapital i virksomheden. Lønmodtagerne skulle så have indflydelse på virksomhederne svarende til denne kapital.

Se kort Se side
1993

Arbejdsmarkedspension

Det forhandles igennem af arbejdsmarkedets parter, og pension bliver en del af overenskomsten for såvel offentlige som private lønmodtagere. På den måde kom den danske model til at løse en del af velfærdsopgaven.

Se kort Se side
1993

Pension

Karl og Inge går på pension, men har ikke kunnet lægge meget til side.
1997

Ny løn

Fra 1997 indføres gradvis et nyt lønsystem, i den offentlige sektor. Idéen med dette system er, at en større del af lønnen skal aftales mellem den enkelte offentlige arbejdsgiver og den ansatte.

Se kort Se side
2004

Løndumping

At arbejdsgiverne søger billig arbejdskraft, eller løntrykkere, i udlandet er bestemt ikke et nyt fænomen. Det vidner disse debatindlæg fra Social-Demokraten i 1913 om.

Se kort Se side
2010

Løndumping

Jens’ kolleger bliver erstattet af polske arbejdere.
2022

Reallønsnedgang

For andet år i træk blev lønmodtagernes løn mindre værd, fordi priserne i samfundet steg mere end lønnen. Samtidig fortsatte afstanden mellem de rigeste og fattigste i samfundet med at blive større.

Se kort Se side