Det er selvfølgelig af stor betydning, hvad der står på lønsedlen. Men mindst lige så vigtigt er det, hvor meget lønnen er værd og at man kan regne med pengenes værdi. For første gang i mange år oplevede lønmodtagerne i 2022 markante reallønsfald. Realløn vil sige, hvor meget lønnen er værd i forhold til priserne på varer og ydelser. Energikrise og inflation betød i 2022, at lønnen blev mindre værd. Selve lønnen steg faktisk i 2022, men priserne på de varer, man skal købe for sin løn, steg altså mere.