I 1907 vedtog Rigsdagen ”lov om statsanerkendte arbejdsløshedskasser”. Dette var et vendepunkt for a-kasserne og for den faglige organisering. Før 1907 var a-kasserne helt selvfinansierede, og arbejdsløshedsunderstøttelsen var dermed meget begrænset. Med den nye lov blev udgifterne delt mellem staten, kommunerne og a-kassen og dens medlemmer. Grunden var dermed lagt for den model for arbejdsløshedsforsikring, som vi kender i dag, og som er en grundpille i den danske såkaldte flexicurity-model.
Der var nok, som havde brug for arbejdsløshedsunderstøttelse i begyndelsen af det 20. århundrede. Her er det ventesalen på Københavns kommunale Arbejdsanvisningskontor i 1904.