En trepartsaftale i 1987 banede vejen for indførelsen af generelle arbejdsmarkedspensioner i de følgende års overenskomstforhandlinger. Før havde arbejdsmarkedspensioner været forbeholdt udvalgte grupper af embeds- og tjenestemænd. Fra 1993 blev de udbredt til stort set hele det overenskomstdækkede arbejdsmarked. Set fra fagbevægelsens side og i forhold til den traditionelle lønkamp, prioriterede man med arbejdsmarkedspensioner opsparing til pension fremfor lønkroner her og nu.
Arbejdsmarkedspensionerne er ikke indført ved lovgivning, men gennem overenskomsterne. Tillidsrepræsentanten har en særlig rolle i formidlingen og forvaltningen af nye elementer i overenskomsterne.