Foto: Arbejdermuseet
1950

Akkordløn

Akkordløn

En arbejders løn kan bestemmes på forskellige måder. Det er helt normalt at få løn for den tid, man arbejder. Man kan også få løn for den opgave, man udfører. Det kan også være en blanding. I 1950’erne og 1960’erne blev de såkaldt produktivitetsfremmende lønsystemer, især akkordløn, meget udbredte. Akkordløn havde til formål at effektivisere og øge produktionen. Til gengæld havde det den ulempe, at arbejdstempoet blev skruet i vejret med øget risiko for eksempelvis stress og arbejdsulykker. 

”Akkordsystemerne må afløses af fastlønssystemer, der frigør arbejderen for de mange målinger og megen kontrol. Det er uværdigt og lidet menneskeligt, at arbejdere i 1973 underkastes systemer ingen ville drømme om at tage i anvendelse, når andre befolkningsgruppers lønsum skal udmåles.” Sådan skrev Erik Andersen, sekretær i Dansk Metal og folketingsmedlem for Socialdemokratiet i LO-bladet i 1973. 

Foto: Arbejdermuseet
  • Foto: Per Daugaard, Arbejdermuseet