Retten til pension

“Fra 1891 kunne man som såkaldt værdigt trængende modtage alderdomsunderstøttelse fra det offentlige. Fra 1922 hed det aldersrente. Selvom man ikke mistede rettigheder som f.eks. stemmeret ved at modtage aldersrente, blev ydelsen i høj grad kædet sammen med fattighjælpen, som netop betød tab af rettigheder. 25 procent af de berettigede undlod i 1950 at ansøge om aldersrente.

Folkepensionen blev vedtaget i 1956 som den første universelle velfærdsydelse i Danmark. Det betød, at alle var berettiget til ydelsen, og den blev givet på baggrund af alder og ikke behov. Dette var med til at aftabuisere ydelsen.”