Arbejderbevægelsen og dens kamp om arbejdstiden tog sin begyndelse i midten af 1800-tallet. I midten af 1800-tallet boede 80% af den danske befolkning på landet. Langt de fleste arbejdede i landbruget som landarbejdere, tjenestefolk eller husmænd.
Arbejdsdagen var lang om vinteren og endnu længere om sommeren, fordi dagslyset gav mulighed for længere arbejdsdage.
Om sommeren arbejdede man nemt 12-14 timer i døgnet, enten i familiens husmandsbrug for at kunne overleve som selvstændig husmand eller fordi man som tjenestefolk i marken eller huset ikke havde en maksimalarbejdstid. Desuden stod man til rådighed for arbejdsgiveren døgnet rundt. Men fra at arbejde, så længe der var lys og indtil opgaven var færdig, stillede flere krav om en fast arbejdstid.