Fællessang styrker fællesskabet, og arbejderbevægelsens egne sange har været en fast tradition lige fra bevægelsens start. De er ofte blevet sunget i forbindelse med møder og generalforsamlinger. Faktisk er de første kendte arbejderkor endnu ældre, som f.eks. Typografernes kor fra 1846. De tidligste af bevægelsens sangbøger er fra 1870’erne. Siden 1926 har AOF udgivet Arbejdersangbogen, som senest blev genudgivet i 2015.
Elever på Arbejderskolen synger arbejdersange, 1950’erne