Foto: Ole Wildt, Arbejdermuseet
1987

37 timers arbejdsugen

37 timers arbejdsugen

Med indførelsen af 8-timers arbejdsdag i 1920 lå den ugentlige arbejdstid på 48 timer med seks arbejdsdage om ugen. Først 38 år efter, i 1958, begynder man via overenskomstforhandlingerne gradvist at sænke den ugentlige arbejdstid. I perioden fra slutningen af 1950’erne og frem til slutningen af 1980’erne var arbejdstiden et tilbagevendende tema ved overenskomstforhandlingerne.

I takt med at flere – især kvinder – blev en del af arbejdsmarkedet og produktiviteten steg, blev arbejdstiden sænket yderligere frem mod 1990’erne.

Over årene skæres der en time og nogle gange blot 30 eller 45 minutter ad gangen. Op igennem 1980’erne kæmpede arbejderbevægelsen hårdt for indførelse af 35-timers arbejdsuge.

Målet var blandt andet at skabe arbejdspladser til de mange arbejdsløse. Med overenskomsten i 1987 aftales det, at arbejdstiden gradvist skal sænkes til 37 timer om ugen. 37 timer har således været normalen siden 1990, altså i mere end 30 år.

Foto: Ole Wildt, Arbejdermuseet